Udmelding
Posted by Dan True on Jul 8, 2010
Kære spillere.
Vi har indset at arrangørgruppen ikke på nuværende tidspunkt kan nå at skabe scenarier der leve op til vores mål, og derfor har vi besluttet at udsætte dem.
Arrangørgruppen er dog stadig i gang og har masser af ideer i skufferne, samt på tegnebrættet, og ikke mindst store visioner for fremtiden i verdenen ”Anno 1495”.
Planerne for de fremtidige scenarier er både mange og kreative, og vi arbejder på at gøre dem intet mindre end episke og fremragende. Vi har desuden forlydende om at Kejserens styrker atter rører på sig, og at både Ramburak og Basalttårnet er i fuldt sving med at sætte en ny lærerstab sammen. Så snart vi ved mere, sender vi hurtigst muligt brevduer ud med yderligere information.
Venlig hilsen
Arrangørerne
Helteakademiets Fremtid
Posted by Dan True on Feb 7, 2010
Vi har desværre været nød til at lave nogle revisioner i vores vision for Helteakademiets fremtid. Dette skyldes nogle frafald blandt arrangører og problemer med settingen i forbindelse med Helteakademiet III. Vi mener pga. disse problemer ikke at vi har tid, overskud og arrangørkræfter nok til at lave sådan et stort scenarie denne sommer, af høj nok kvalitet, til at vi vil kunne stå inde for det.
Derfor må vi skuffe med at sige at det ikke bliver noget stort scenarie sommeren 2010. Dog har mange spillere vist en stor interesse i at spille til Helteakademiet, og for ikke at miste det drive vil vi istedet lave 2 mindre scenarier, med en høj kvalitet vi netop kan stå inde for, samt, for at holde gejsten på projektet oppe og udnytte alt det vi har opbygget i forbindelse med plot og verdenen. Disse 2 mindre scenarier vil (hvis der er spillere nok) begge blive afholdt 2 gange med nogle få centrale ændringer. Ideerne er:
~ September 2010: At afholde de to “halv-identiske” scenarier, hvor spillerne er elever fra Basalttårnet.
~ Oktober/November: At afholde de to “halv-identiske” scenarier, hvor spillerne er elever fra Ramburaks Akademi.
Alle med cirka 30 deltagere hver gang, afhængigt af settingen vi finder. Vi formoder at aldersgrænsen vil være 15+, med dispensation for 14-årige der deltog i HA II.
Om disse to vil blive efterfulgt at flere mindre weekend-scenarier, kan vi ikke endnu sige. Det afhænger alt sammen af jeres interessesom spillere, og vores mulighed for at skaffe villige og dygtige arrangører.
Scenariet for førsteårs eleverne til sommer er stadig på programmet.
Vi håber stadig at kunne skaffe penge, setting og en arrangørgruppe til at gennemføre Helteakademiet III som større scenarie i sommeren 2011. I løbet af de næste måneder vil hjemmesiden www.helteakademiet.com og forummet bliver opdateret til denne nye vision, med informationer om pris, setting og lignende.
Med forhåbninger om fremtiden
- Helteakademiets Arrangører.